Gamlehest
Citizen Street, mange formater og én samlet plan.
Simon Jon Andreasen udvikler gennem firmaet Gamlehest fortælleverdenen Citizen Street. Et univers, der samler flere formater i én sammenhængende verden: animationsfilm med motion capture, immersive teaterforestillinger, workshops, bøger, tegneserier og spil.
Visionen var klar. Udfordringen var størrelsen. Tværmedialiteten betød mange parallelle spor, hver med sin egen faglige logik, sine egne partnere og sin egen vej til finansiering. Hvert spor skulle kunne udvikles og finansieres for sig, uden at miste sammenhængen.
Uden en ramme risikerede universet at blive ved at være en idé. Materialet var der. Det skulle struktureres, så det kunne bygges.
Wawe blev tilknyttet som producer- og fundraisingpartner. Vi skulle strukturere projektet, identificere de enkelte spor og de rette samarbejdspartnere, og skabe et grundlag for finansiering og produktion. Format for format.
Vi byggede planen for Citizen Street og de projekter, der udspringer af universet. Først kortlagde vi sporene og skar universet ned i håndterbare delprojekter, så hvert format kunne udvikles for sig og samtidig hænge sammen med helheden.
Derefter lagde vi en fundraisingstrategi på tværs af delprojekterne og skrev projektbeskrivelser og budgetter for de enkelte spor. Plus en logistisk plan for produktionen. Arbejdet bestod lige så meget i prioritering som i planlægning: hvilke spor skulle bevæge sig først, og hvad krævede det at få dem i gang.
Sideløbende kortlagde vi de faglige miljøer omkring projektet, fra spilbranchen og filmbranchen til scenekunst, tegneserie og forlag, og tog de første kontakter. Hvert format fik et billede af, hvilke partnere det skal bygges sammen med.
En plan for universet og de spor, der udspringer af det. En strategi for produktion og fundraising. Projektbeskrivelser og budgetter for de enkelte formater. En logistisk plan for produktionen.
Strukturen kan genbruges, efterhånden som nye dele af universet sættes i gang. Arbejdet er ikke afsluttet. Wawe arbejder fortsat med Citizen Street som producer- og fundraisingpartner, mens projektet bevæger sig fra plan mod produktion.